Personprofiler som kickstarter til at skabe følgeskab
Ledelse er mere end blot at nå sine mål. Ledelse handler om ærlighed, respekt og om at frigøre potentialet hos medarbejderne. Desværre er mange ledere uvidende om deres egen motivationskilde til ledergerningen.
Hvad definerer en god leder? Er det bare resultater, eller handler det om en dybere forståelse for ledelsesprincipper?
Når vi spørger ledere om deres motivation, fremhæver de ofte indflydelse. Men bagved ligger måske snarere ønsket om magt eller omsorg. Desværre synes samtaler om ledelse stadig at være fanget i gamle stereotyper, hvor det bliver vanskeligt at sætte ord på, hvad der skaber en god leder.
Ved at arbejde med personprofiler får du skabt et sprog for adfærd og ledelse, samtidig med, at du opnår en større bevidsthed om din egen motivation og dermed bliver mere autentisk i din ledelsesstil.
God ledelse kræver en reflekteret tilgang, hvor du som leder stiller dig selv det grundlæggende spørgsmål: ”Hvorfor vil jeg være leder og hvordan vil jeg udfolde mit lederskab?”