BAGGRUND
I sommeren 2010 etablerede jeg COMPAGNON, som er en dynamisk og nytænkende konsulentvirksomhed med fokus på brobygning mellem forretningsudvikling, strategi og ledelse.
Mine mange års praktiske erfaring som leder indenfor produktudvikling, kommunikation og marketing har givet mig et solidt fundament til at hjælpe ledere, der har behov for kompetent rådgivning og sparring.
Min praktiske erfaring har jeg kombineret med en MBA i Corporate Entrepreneurship, en Executive Coach uddannelse samt en uddannelse som proceskonsulent. Derudover er jeg er certificeret i Insights, e-stimate, DiSC og PeopleTools profilerne.
Min mission er at hjælpe dig og dit team med at finde den vej, der passer for jer. Det kan være udviklingen af en ny strategi, et nyt produkt eller forretningsområde – eller det kan være samarbejdsformen i jeres team, der skal sikre, at I når jeres mål.
Facilitering og planlægning af inspirerende og effektive processer og workshops er mit varemærke, og jeg samarbejder med en række andre professionelle og erfarne partnere, der kan inddrages efter behov ved større opgaver.
Kontakt mig for en uforpligtende snak, og lad os se, om vi sammen kan definere en løsning, der passer til netop jeres behov. Jeg glæder mig til at lære dig og din organisation at kende og bidrage til jeres fremtidige succes.
Med venlig hilsen
Liselotte